Velkommen til Branderiet
Se udvalget af lækre varer herunder
Om vores London Dry Gin
“Den har en mild duft og med en god sødme i eftersmagen. Den er faktisk rigtig dejlig at drikke neat pga. sødmen, hvilken man ikke kan sige om særligt mange gins.
Hvad angår hvilke cocktails den vil fungere godt til, så er den meget universel. Du ville kunne bruge den i mange klassiske cocktails, der har en gin/citrus/sukker-base: Gimlet, Tom Collins, Gin Fizz eksempelvis.
Gin’en har en god naturlig sødme, så man ville ikke nødvendigvis behøve at tilføje sirup. Fordi gin’en er så neutral i smag og blød, er det et meget brugbart produkt. Jeg tror nemt man ville kunne lege med nye ingredienser, såsom frugt, bær, krydderurter i de klassisk cocktail opskrifter, uden at gin’en vil modvirke det.
Det ville blive nogle rigtig fine, let drikkelige cocktails, man kunne lave på den måde.
Hvis du kunne tænke virkelig at showcase, hvad gin’en kan, ville jeg anbefale den i en dessert cocktail såsom en Alexander. Det er en cocktail der består af fløde, creme de cacao (jeg ville anbefale Tempus Fugit) og så gin, normalt 3 cl af hver. Her tror jeg virkelig gin’en ville få lov at shine.”
Ida / Rbabarrab København
Om Branderiet
Branderiet er et af Danmarks mindste destillerier
Vi tager afsæt i den midtjyske hede, derfor er vores logo en Urfugl, der var kendt som “hedens konge”. Vores Urfugl hedder Arne og han er nysgerrig og altid på udkig efter lækre og unikke ingredienser hvor end han kommer frem.
På heden har Arne fundet enebær, porse og andre lækkerier som I kan smage senere i 2021. Vand er den vigtigste ingrediens når man vil lave velsmagende gin eller andet spiritus. Det bruges til udtrækning af olierne, til destilleringen og til opblanding af den færdige spiritus.
Dybt nede under heden, ligger flere af Danmarks reneste og fineste kilder. Det er det vand Branderiet bruger, og det er endnu et aftryk af heden i vores produkter.
Vores motto er #livskvalitetpåflaske
Folkene bag BRANDERIET
Bag Branderiet står der 3 passioneret gentlemen fra det midtjyske, der udover kærlighed til lakridspiber også deler fascinationen til håndværket og smagen.
Der er ingen af os der har tal på, hvor mange gin, whisky eller snaps vi selv har der hjemme. Så snart man kommer over 50, stopper man vel med at tælle? 😉